---
title: "Fritidspas"
description: "Afprøv et gratis medlemskab i en forening med Fritidspas"
date: "2026-03-25"
created: "2026-01-27"
---

[Hjem](https://www.sundhedsfaellesskabet.dk/)

                [Fritidspas](https://www.sundhedsfaellesskabet.dk/fritidspas)

# Fritidspas

Med et Fritidspas får du GRATIS kontingent i en periode i en forening, som du selv vælger. Du har også mulighed for at få støtte til køb af nødvendigt udstyr, så du nemt kan komme igang.  Alt du skal gøre er at søge om et Fritidspas.

                            [Ansøg om fritidspas](https://selvbetjening.egki.dk/169/169-18062012061466)

                            [Download folder om Fritidspas](https://www.sundhedsfaellesskabet.dk/p/MOLIRIMEDIA/15fc4423-6d94-4545-bce4-08de89a9b64c)

## "Muligheden for at få et fritidspas og træne fast med mine kontaktpersoner, er det bedste, der længe er sket i mit liv"

Citat fra Victor - modtager af Fritidspas

## Spørgsmål og svar

###

                                    Hvad er et Fritidspas?

Et fritidspas består af to dele:

- Et **GRATIS** kontingent for en periode i en forening, som du har valgt.
- Mulighed for økonomisk støtte til basisudstyr til den valgte aktivitet.

Der er en fastsat økonomisk ramme, der afgør hvor lang din prøveperiode i foreningen kan blive. Foreningskontingenter er nemlig forskellige fra forening til forening.

###

                                    Hvem kan ansøge?

Alle psykisk sårbare voksne borgere fra Albertslund, Høje Taastrup eller Rødovre kommune. Det kræver, at du har en kontaktperson i socialpsykiatrien, dit lokale sundhedscenter, jobcenteret eller lignende, som har henvist dig til os.

Du skal i ansøgningsskemaet skrive navn og kontaktoplysninger på din kontaktperson.

*Bemærk: Glostrup Kommune er udtrådt af samarbejdet omkring Fritidspas. Borgere fra Glostrup Kommune kan derfor fra 1/1-2024 ikke længere søge fritidspas igennem Sundhedsfællesska*bet.

###

                                    Fås Fritidspas i alle 4 kommuner?

Du kan få et Fritidspas i disse 3 kommuner:

- Albertslund Kommune
- Høje-Taastrup Kommune
- Rødovre Kommune

Glostrup Kommune er udtrådt af samarbejdet omkring fritidspas. Borgere fra Glostrup Kommune kan derfor fra 1/1-2024 ikke længere søge fritidspas igennem Sundhedsfællesskabet.

###

                                    Hvilke foreninger?

Vi samarbejder allerede med en del lokale foreninger, men der er også mulighed for selv at finde en forening, som laver lige præcis det, du synes er sjovt. Det kræver dog fra foreningens side, at de gerne vil samarbejde med os, hvilket de fleste gerne vil.

Vi undersøger gerne og tager kontakt til foreningerne, hvis du har noget særligt, du gerne vil. Der kan dog være foreninger, hvor gebyret er for højt i forhold til den økonomiske ramme, som er sat omkring fritidspasset. Vi undersøger gerne alternativer, hvis dette skulle være tilfældet.

###

                                    Hvordan ansøger jeg om Fritidspas?

For at ansøge om et fritidspas skal du udfylde ansøgningsskemaet. Du finder linket til ansøgningsskemaet på denne side. Udfyld ansøgningsskemaet så grundigt som muligt.

Når du har indsendt ansøgningsskemaet, vil koordinatoren kontakte dig hurtigst muligt. Vi bestræber os på at kontakte dig senest tre uger efter, vi har modtaget din ansøgning.

###

                                    Hvorfor et fritidspas?

Fritidspas er et tilbud til dig, som har lyst til at afprøve en aktivitet i en idrætsforening. Det er en mulighed for at se, om aktiviteten er noget for dig i en periode, uden at du binder dig økonomisk.

Når fritidspasset udløber, kan du vælge, om du vil fortsætte for dine egne økonomiske midler. Vær opmærksom på, at fritidspasset ikke gives som økonomisk støtte til allerede igangværende medlemskaber i idrætsforeninger, fitnesscentre og lignende.

###

                                    Hvad er forskellen på Fritidspas og Sundhedsfællesskabets aktiviteter?

Forskellen på at få et Fritidspas og Sundhedsfællesskabets egne hold er, at du med et Fritidspas tager et skridt ud i det almene foreningsliv på de vilkår, som foreningen danner ramme om.

Vi henviser til [Sundhedsfællesskabets egne hold](https://www.sundhedsfaellesskabet.dk/MOLIRIPAGE/3224090d-4709-4cee-aac5-c48f2f4a6ebd "Sundhedsfællesskabets egne hold"), hvis du har brug for at gå et sted, hvor der tages særlige hensyn til de vanskeligheder, som du måtte have.

Hvis du allerede har modtaget et Fritidspas, men ønsker at supplere med noget ekstra, henviser vi til [Sundhedsfællesskabets mange hold.](https://www.sundhedsfaellesskabet.dk/MOLIRIPAGE/3224090d-4709-4cee-aac5-c48f2f4a6ebd "Sundhedsfællesskabets mange hold.") Holdene er gratis for alle psykisk sårbare voksne i de fire medlemskommuner. Holdene kræver ikke en henvisning. Man melder sig blot til via en sms til instruktøren og så kan man deltage.

###

                                    Inspiration til aktiviteter

- Aerial hoop
- Badminton
- Billard
- Boksning
- Bordtennis
- Bueskydning
- Dans
- Fodbold
- Fægtning
- Kampsport
- Glima
- Judo
- Lystfiskeri
- Klatring
- Krav Maga
- Petanque
- Senioraktiviteter
- Stolegymnastik
- Svømning
- Thaiboksning
- Tennis
- Vandring
- Wing Tsun
- Yoga

## Har du andre spørgsmål?

Kontakt din støttekontaktperson eller koordinatoren i din kommune, som gerne vil hjælpe dig i gang, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til at finde den rigtige idrætsaktivitet til dig.

### Gry

Koordinator i Albertslund og Høje-Taastrup

[+45 21 24 71 93](tel:&#x2B;45%2021%2024%2071%2093)

[sundhedsfællesskabet@htk.dk](mailto:sundhedsf&#xE6;llesskabet@htk.dk)

### Mathilde

Koordinator i Rødovre

[+45 24 65 75 72](tel:&#x2B;45%2024%2065%2075%2072)

cn31028@rk.dk
