---
title: "Nyt boksehold 23. september"
description: "Jeff melder sig på banen som ny instruktør for bokseholdet hver onsdag."
date: "2026-09-11"
created: "2026-09-11"
---

[Hjem](https://www.sundhedsfaellesskabet.dk/)

                    [Nyheder](https://www.sundhedsfaellesskabet.dk/nyheder)

                [Nyt boksehold 23. september](https://www.sundhedsfaellesskabet.dk/nyheder/nyt-boksehold-23-september)

# Nyt boksehold 23. september

23. september kommer vores boksehold op og køre igen hver onsdag 15.00-16.00 med Jeff som instruktør. Jeff sender en hilsen om sig selv, og håber i er klar til at komme i gang med at bokse.

![](https://www.sundhedsfaellesskabet.dk/i/MOLIRIMEDIA/11ac1ff6-1aa8-495b-8934-3ba3317ed9a9?width=800)

**Mit navn er Jeff, jeg er 38 år og arbejder til daglig som socialpædagog i Det udekørende team i Høje Tåstrup Kommune. Jeg er jeres nye bokseinstruktør.**

I Det udekørende Team møder jeg dagligt mennesker, som af mange forskellige årsager har svært ved at finde deres plads – og det er noget af det, der driver mig, både i mit arbejde og nu også som jeres bokseinstruktør.

Ved siden af mit arbejde har jeg dyrket kampsport i 10 år, primært boksning og Muay Thai, som jeg stadig træner aktivt. Gennem årene har jeg opdaget, hvor mange paralleller der er mellem pædagogik og kampsport: begge dele handler om tillid, tålmodighed, resiliens og at møde mennesker, der hvor de er. Den erfaring bruger jeg aktivt i mit daglige arbejde – og den tager jeg nu med ind i ringen som instruktør for Sundhedsfællesskabets boksehold.

I træningen kommer vi til at arbejde med de fundamentale dele af "den søde videnskab": fodarbejde, slagteknik og -serier, lidt boksteori, og selvfølgelig god gammeldags sved på panden. Vi tilrettelægger træningen, så alle niveauer kan være med – uanset om du har bokset i årevis eller aldrig har sat en handske på hånden.

For mig er det vigtigste ikke, hvor hårdt du kan slå, men at du føler dig set, inkluderet og velkommen. Og at vi undervejs kan grine sammen og have det sjovt.

Så giv det en chance – måske bliver du ligeså forelsket i "the sweet science", som jeg er 😊
